Det er som om jeg svæver frit. Jeg hører ikke til, er ikke hægtet fast nogen steder. Jeg er et mellemland.
Jeg er normalt fungerende og alligevel bare et fragment af et menneske. Jeg er og jeg er ikke. Jeg er her og jeg er her ikke. Jeg skriver og får alligevel ikke fat.
Jeg er mere alene end længe. Jeg flyder ud.
Jeg er en historie som måske ikke findes. Jeg er en krop som ikke er min. Jeg er et slag mod et ansigt som går op i røg og forsvinder. Jeg er borte som kommer og tager mig. Jeg er taget af borte og væk.
Jeg er en afrevet fiskesnøre. Jeg er på dybt vand. Jeg er et druknende dyr.
Jeg kan ikke finde menneske.
Jeg går i ring og er aldrig sluttet. Jeg kan ikke finde ud. Jeg kan ikke holde ud. Jeg skal holde ud.
Ugen er for lang. Længere end mellemland og nu er jeg faldet i vandet igen. Ugen ender aldrig. Dét ender aldrig. Jeg ender aldrig.
Jeg ved ikke engang hvor jeg begynder.