Om

Mit navn er Camilla.
Igennem et helt liv har jeg skrevet.
Jeg har skrevet som gjaldt det livet. 
Jeg har skrevet fordi der ikke fandtes et alternativ.

Da internettet havde sin spæde start, oprettede jeg en side, som i bund og grund var en online-dagbog – og som sidenhen blev et mere almindeligt fænomen (blogs). 
Jeg var vel i virkeligheden en af de første bloggere, uden helt at være klar over, at jeg var en ‘first-mover’ 

Jeg kaldte min online-dagbog for “Tilstandsrapport” og mine samlede tekster for “Essensen af det usagte”
Siden lå på et studiedomæne, og er nu nedlagt. Men mange af teksterne har jeg endnu. 

Musik har altid givet mig følelsen af, at være genkendt i verden. 
At mærke og sanse at andre mennesker har følt, eller føler lige som mig – noget jeg selv har så svært ved at begribe. 

Da det blev muligt at bruge AI til at producere musik, blev jeg ret hurtigt fascineret af hvad det kan ift. at give liv til mine gamle tekster. Her har jeg mulighed for at mærke mine tekster på et helt andet niveau. Ikke bare indefra længere, men som en fortolkning af følelserne med langt flere sanser i spil.

Som en udvidelse af den tilstand jeg søger at formidle.

Og derfor, kære læser, har jeg oprettet denne side.
For hvis bare et enkelt menneske føler sig lidt mindre sær og alene her, giver det mening for mig at dele.

Og en lille advarsel
Tekster og billeder er indimellem meget dunkle og kan opleves voldsomme for nogen. 

Jeg bevæger mig i tilstande, som er ordløse for de fleste.